et ophold på
VANDRERHJEMMET
Kragsbjerggaard er et moderne vandrerhjem i en historisk indpakning. Her tilbyder vi værelser i alle størrelser. Nogle er med eget bad og toilet og andre med fælles bad og toilet på gangen. Fælles for vores værelser er, at de alle er blevet renoveret og indrettet i en enkel og komfortabel stil. Der er adgang til gratis Wi-Fi i hele huset.
Booker man et værelse på vandrerhjemmet, skal man være opmærksom på, at linned og håndklæde ikke er inkluderet i prisen. Man må gerne medbringe håndklæder og eget sengetøj, blot det er i form af både et lagen og et betræk til hovedpude og dyne. Ønsker man at rejse med mindst mulig baggage, kan man leje en pakke med linned hos os, hvori der også er et håndklæde.
Vi værner om rene senge, så derfor tillader vi ikke brug af soveposer eller tæpper i vores senge.
Når man overnatter på vandrerhjemmet, har man mulighed for at tilkøbe morgenmad. Morgenmaden er oftest anrettet som buffet og serveres typisk i vores spisesal.
Vandrerhjemmet råder også over nogle funktionelle og rummelige fællesfaciliteter i form af et stort veludstyret køkken og et spillerum i kælderen samt en hyggeligt indrettet tv-stue på 1. sal lige over receptionen. Ønsker man at bruge vores lille vaskeri, skal man huske at medbringe mønter til vaskemaskine og tørretumbler. Lån af strygejern er gratis.
Rundt om den brostensbelagte gårdsplads er der grønne arealer med plads til både afslapning og spil i form af fx bordtennis, kæmpe-skak eller petanque. I en stor dragekiste foran receptionen findes forskellige legeredskaber til udendørs brug.
Vandrerhjemmets faciliteter
Herunder kan du få svar på, hvad du kan forvente af vores vandrerhjemsfaciliteter
grønt gårdområde med 16.000 kvm fredskov
Gratis parkering få meter fra receptionen
Udendørs skak, petanque og bordtennis
Fælleskøkken med ovn, kogeplader, kaffemaskine, elkedel, mikroovn, køl, frys
spillerum med bordtennis, bordfodbold og air-hockey
vaskeri med vaskemaskine, tørretumbler, strygebræt og strygejern
Hyggelig fælles TV-stue lige over receptionen
Udlejning af cykler - først til mølle
Kiosk med drikkevarer, slik og chips i receptionen
Praktisk information og kontaktoplysninger kan du finde under info
